Barselshygge, fællesskab og faglig viden i trygge rammer

 

PRIS Cafe 2½ time - 95,- kr.

Hver måned er der to forskellige datoer at vælge imellem. Der er begrænsning på pladserne, så det bliver en god oplevelse for alle. Max 12 babyer:-)

Se datoerne under events når du trykker Book hold

                                                

Velkommen i min cafe hvor du kan komme som gravid og mens du går hjemme på barsel - selvfølgelig også som far. Du kommer hjemmefra og bliver "luftet lidt" og møder andre i samme livssituation. Børnene kan lege på gulvet og der er plads til barnevognen lige udenfor døren. Stemningen er uhøjtidelig og afslappet, der er "højt til loftet" og her er hyggeligt og rart at komme. Hvis det er første gang, bliver du helt sikkert taget godt imod af andre, der er vant til at komme. Der er en helt særlig stemning.

Du vil i cafeen møde mig - jordemoder Anne, som er en nærværende og erfaren jordemoder, som fagligt kan besvare alle dine spørgsmål både om amning, efterfødselskroppen, prævention, parforhold, familieliv mm. Jeg har en bred erfaring og flere efteruddannelser bl.a. i amning og efterfødselsreaktion/depression.

Der serveres kaffe, te, kakao og juice samt lækkert brød fra Lagkagehuset. 

Selve babycafeen er uden program, så man ikke skal lytte eller være "på" ift. information eller gæster udefra, men jeg har indimellem planlagt særlige aktiviteter eller informative oplæg i forlængelse af cafeen, som man kan vælge at blive til.

Book tid